Forskning
Her kan du finde beskrivelser af, videoer om og artikler og bøger med vores forskning
En terroir-tilgang til forskningsformidling
Hvad nu hvis god videnskabsformidling ikke handler om universelle metoder, men om at finde resonans i bestemte steder, relationer og sammenhænge?
I denne artikel bruger vi terroir som metafor for en mere situeret tilgang til science communication – hvor lokale praksisser, sanselighed og kunstbaserede metoder får en central rolle. Vi argumenterer for et skifte fra jagten på “best practice” til en mere omsorgsfuld og kontekstfølsom måde at formidle videnskab.
Når bæredygtighedsforskere formidler
Hvordan kommunikerer bæredygtighedsforskere deres viden i en tid med usikkerhed, konflikter og mange stemmer i debatten?
Vores studie viser, at forskere bevæger sig mellem forskellige måder at tænke og formidle på – fra klassisk ekspertrolle til mere refleksive og magtbevidste tilgange.
Det tyder på, at bæredygtighedsvidenskab er et frugtbart sted at udvikle og afprøve pluralistiske, refleksive og magtbevidste kommunikationsmodeller.
Mapping as Method
After our collaboration with visual artist Sofie Louise Dam (that you can read about here), we have developed a co-creative mapping method as an arts-based research tool for generating experiential, relational, and tacit knowledge.
The method has already been tested by other researchers and science communicators in the Netherlands and in UK.
Storytelling som bæredygtighedsformidling
I en ny artikel undersøger vi, hvordan storytelling kan understøtte formidlingen af bæredygtighedsvidenskab.
Studiet viser, at forskere er mere åbne over for brugen af fortællinger end tidligere antaget, og at publikum oplever storytelling som en effektiv måde at engagere ikke-eksperter på og supplere traditionelle videnskabelige præsentationer.
Visualiseringer af bæredygtig forskningsformidling
Vi eksperimenterede med æstetiske metoder i en workshopserie, der havde til formål at samskabe nye metoder og formater til at formidle bæredygtighed. Som del af projektet, fik vi en illustrator (Sofie Louise Dam) til løbende at visualisere vores samskabte fund, tanker og overblik. De visualisering kan du se på linket nedenfor.
Hvorfor blander formidlere kunst og videnskab?
Hvorfor bruger forskningsformidlere kunst i deres formidling af videnskab? Det har vi skrevet en ny artikel om sammen med en lang række samarbejdspartnere.
Vores forskning viser, at kunstbaserede metoder gør videnskab mere tilgængelig, engagerer nye målgrupper og skaber viden, der ikke kan opstå på andre måder. Studiet peger også på, at der ikke findes én rigtig model for art-science-formidling – men at praktikere snarere bruger en collage af tilgange.
Hvad er ’good practice’ i undervisning om bæredygtighed på eksterne læringsmiljøer?
Henry Evans og Marianne Achiam udviklede syv retningslinjer for god praksis i bæredygtighedsformidling. Retningslinjerne er baserede på ny forskning, men også på intensive observationer af undervisningsforløb på eksterne læringsmiljøer.
Du kan høre mere om retningslinjerne i videoen, eller downloade dem som pdf:
Wicked Problems og videnskabsformidling
Overvejer du at indbygge bæredygtighed i din universitetsundervisning?
Over en treårig periode udviklede Marianne Achiam og Sabrina Vitting-Seerup kurset Naturvidenskabelig Formidling for kandidatstuderende på SCIENCE, Københavns Universitet. Målet var at give deltagerne kompetencer til at formidle komplekst stof til forskellige målgrupper, og gennem den formidling effektivt at sætte bæredygtighed, klima, biodiversitet mm. på dagsordenen.
Vi afprøvede ændringer af både indhold og arbejdsformer.
Læs mere i vores open-access artikel (på engelsk):
Hvad betyder det for forskningen, når forskere samarbejder med kunstnere?
Vi eksperimenterede med æstetiske metoder i en workshopserie, der havde til formål at samskabe nye metoder og formater til at formidle bæredygtighed. Her fandt vi ud af, at samarbejdet fundamentalt omformede vores fund og tilgange på konstruktive måder, som vi ikke kunne have forudset.
Læs mere i vores open-access artikel (på engelsk):
Co-Creating Sustainability Communication
This animation shows how we (three science communication researchers and a graphic artist) conducted a series of workshops with scientists, educators, artists, communicators and others in order to develop ideas for sustainability science communication. The project was supported by the Novo Nordisk Foundation, and the animation is created by MarengDeluxe.dk
Projektet var støttet af Novo Nordisk Fonden
Hvordan formidler danske museer og science centre bæredygtighed?
Det spørgsmål stillede Henry Evans i sit ph.d.-projekt der løb 2019-2022. I videoen fortæller han kort om projektet, og du kan læse resultatet af hans kortlægning i artiklen her: https://doi.org/10.5617/nordina.8945
Projektet var støttet af Novo Nordisk Fonden
Hvad er ’good practice’ i undervisning om bæredygtighed på eksterne læringsmiljøer?
Henry Evans og Marianne Achiam udviklede syv retningslinjer for god praksis i bæredygtighedsformidling. Retningslinjerne er baserede på ny forskning, men også på intensive observationer af undervisningsforløb på eksterne læringsmiljøer.
Du kan høre mere om retningslinjerne i videoen, eller downloade dem som pdf:
Wicked Problems og videnskabsformidling
Udstillinger og Inklusion
Museer har ikke altid øje for de forskellige synspunkter, deres gæster (og potentielle gæster) repræsenterer. I forskningsprogrammet Vores Museum arbejdede vi med at afdække museers forståelse af
deres gæster – som afsæt for at kunne inddrage nye brugergrupper i kommunikationen. Vi arbejdede specifikt med udviklingen af udstillingen Made in Space på Planetarium i København. Du kan finde mere viden om projektet i videoen, eller i denne artikel:
Forskningsprogrammet var støttet af Nordea Fonden og Velux Fonden




